|
San Donnino -Ville di Corsano (Siena)
Denne gamle og imponerende landejendom med sin lade har tidligere været en del af en middelalderkirke. Beliggenheden må siges at være meget fredelig med fantastisk udsigt til Val d`Orcia bakkerne på kanten af Crete Senesi og med kig til Siena i horisonten.
De sidste 3km frem til ejendommen køres ad en smal jordvej i en god stand. Nærmeste landsby Ville di Corsano ligger 3,8 km derfra.
I ejendommens bygninger er der blevet plads til 7 komfortable, karakteristiske og rustikke lejligheder, som er smagfuldt indrettet og udstyret med respekt for bygningernes gamle stil. Lejlighederne varierer i størrelse og er indrettet med opholdsstue, ildsted, soveværelse(r), badeværelse(r), køkken med bl.a. opvaskemaskine og central varmeanlæg.
Nogle lejligheder har terrasse, have eller loggia, og nogle kan kombineres med direkte adgang imellem f.eks. til 2 familier.
Se Residensens beliggenhed her.
Faciliteter og services
Der er en stor oval swimming pool med udsigt til dalen, adgang til baderum med brus og til vaskerum. Der findes overdækket parkeringsareal fælles med naboejendommen.
Byer / indkøb
I landsbyen Ville di Corsano (3,8km) findes et lille supermarked, postkontor, busstop med forbindelse til Siena, restaurant og pizzeria. Af afstande til større byer kan nævnes, Siena (15km), Vagliagli (28km), Arezzo (63km) og Firenze (78km).
Lejlighederne / priser
Størrelser 35-120 m2 og med plads til 2-7 personer. Se priser her yderligere oplysninger om indretning og forespørgsel via kontakt
|
|